What's going on

Så kunne jeg være her. Mit sindssyge fravær skyldes udelukkende øjeblikke som på de overstående billeder. Øjeblikke som er, ligesom min tid på efterskole, fuldstændig gone. Jeg har med vilje fravalgt at blogge her for tiden, fordi jeg blev nødt til at nyde alt hvad der foregik ned til sidste sekund. Det håber jeg I forstår! Jeg er ikke længere efterskoleelev, og FOR SULAN hvor er det hårdt at skulle indse. Min hverdag er ikke længere fuld af bestemte sengetider, morgenoprydning eller gule cykelveste. Jeg har ikke længere 7 tøser at vågne op sammen med eller 5 andre at spise alle mine måltider med. De mennesker jeg har boet med i 10 måneder er spredt ud over hele landet og skal nu hver sin egen vej. På en måde er det egentlig så fandens fantastisk at noget kan gøre så ondt at sige farvel til. Selvom jeg har grædt af helvede til fordi det sluttede, er det fordi jeg er så herre lykkelig over at det skete. Lååååve til VE 12/13. Må året leve videre i mine tanker

Overstående billeder:

1. Fordi vi selvfølgelig bakker vores drenge og piger op til DM-konkurrencen i Team Gym. Trofaste HEPPAER med banner og det hele, jajaja. // 2. Rummer og jeg, der indtager Norge på frilufttur. Der var mange grænser, der skulle overtrædes. Jeg troede jeg skulle dø sådan 7.000 gange, men det hele gik jo fint. FEDESTE TUR. // 3. Søde piger til Jelling Festival. Love? Haha, no. I prefer friends and vodka. // 4. Smækre tøser til vores 6. elevfest. // 5. En ud af de 90 statusopdateringer, der forpestede min facebook-startside efter nogle ret så nedtrykte efterskole-elever (inkl. mig selv) blev sendt hjem den ALLERSIDSTE weekend pga. halsbetændelse. Det endte så med at HELE skolen blev lock-outed (IGEN ..) // 6. Når vi ikke kan være på skolen, må vi jo pleje vores halsbetændelse med is, film og regnture i Fredericias gader. // 7. Og der blev holdt kåringsaften. Flotte kjoler überalles, jaja. // 8. Mig og mine kæreste til kåringsaften. // 9. Tre tøser der nyder den sidste tid med den aller sidste rulletur på 4'ern. // 10. Min rumme og jeg når vi ruller i blomsterne (Vi er gode på skøjter) // 11. To tosser, jeg var sammen, da Vesterlund indtog Djurs Sommerland. // 12. Vi siger farvel til vores elskede værelse på den sidste dag. TORVET DA BEST // 13. Og der gruppekrammes inden vi spredes over hele landet. // 14. Vi mødes igen til at fyre den af til Landsstævne i Esbjerg. Jaja, ingen søvn, men what the hell. Vi sparker røv alligevel. // 15. Og det hele blev sluttet af med 7. elevfest in my town. Erligmed 20 skønne tøser til forfest hos moi.

Mig og papi og KBH

For snart to uger siden blev jeg fritaget fra skole, da min far og jeg skulle med et tog til hovedstaden. Jeg var blevet indkaldt til en samtale på den spanske ambassade, for at se om jeg kunne vinde en tur til Sydamerika i sommerferien sammen med 200 andre unge fra hele verden. Før jeg blev indkaldt til samtale, skulle jeg først lave et skriftligt arbejde på spansk, der omhandlede et socialt problem i ens samfund. Jeg valgte at skrive om emnet mobning (for så kreativ er jeg), som jeg fik udfyldt på 3 sider. Jeg skulle også lave et kreativt arbejde, hvor jeg tegnede en tegning af en opdagelsesrejsende, hvis fodspor man følger gennem turen til Sydamerika. Jeg havde syv 7 dage til at lave begge dele, og var utroligt presset, da der ikke er særlig meget fritid at hente af på efterskole. Jeg brugte hver eneste lektie-time og den lille smule fritid jeg havde på at være max asocial, så jeg kunne få lavet arbejdet færdigt. Min flittighed gav jo så også pote, da jeg senere blev kontaktet af den spanske ambassade, der sagde at jeg var gået videre og at de gerne ville se mig til den næste prøve, samtalen, som skulle foregå på spansk. Min far og jeg hoppede på toget til København og så skulle der snakkes spansk. De spurgte ind til mine interesser og fritidsaktiviteter, og hvordan jeg ville repræsentere Danmark på turen. Det var meget stille og roligt!

Resultatet af konkurrencen modtog jeg så i sidste uge. Desværre kom jeg på en 3. plads, og de tager kun 1 med fra Danmark af, så jeg kommer ikke med. Dog er jeg ret så stolt af mig selv over, at jeg kom så langt. Selvom det da kunne have været sjovt at komme til Sydamerika, er jeg glad for at jeg så kan komme til landsstævnet 2013 med min elskede efterskole, som ligger samme dato som rejsetidspunktet. Det har længe været et dilemma om jeg skulle vælge det ene eller det andet, men nu er det bestemt. Det har klart været en udfordring og oplevelse at skulle i konkurrence med mit spansktale, og ikke desto mindre så fik jeg en dejlig dag i København ud af det med min far. Det er ved at være lang tid siden, vi sidst har haft noget far-datter-tid sammen, og jeg nød hvert eneste minut :o)